
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Informationsmøde om byplanlægning i Balle + Ringvejskrydset
15. maj 2019 @ 19:00 - 21:00

Balle Lokalråd inviterer hermed til informationsmøde omkring byplanlægning og trafik i Balle med deltagelse af 6 repræsentanter fra kommunen:
Hans Okholm (Udvalgsformand, Plan- og Vejudvalget)
Flemming Christensen (Vej og Trafikchef)
Brita Skovlyst (Vej og Trafik, Team Anlæg)
Lars Emil Møller (Vej og Trafik, Team Myndighed)
Peter Magnussen (Plan og Byg)
Thomas Majlund (Vej og Trafik, Team Myndighed)
NB: Informationsmødet er blevet tilbudt fra kommunens side for at orientere om projektet omkring krydset mellem Viborgvej og Ringvejen. Kommunen har modtaget flere henvendelser fra borgere, der var bekymrede for projektets indflydelse på trafikken på og omkring Dalvejen. Det primære på mødet bliver orienteringen om dette projekt – dvs. Center Nord og krydsombygningen. Der vil være tid til en spørgsmålsrunde til kommunen omkring emnet.
Lokalrådet vil herudover selv orientere om trafiktal og -udvikling for Balle samt præsentere de forslag, vi løbende har modtaget fra Balle-borgere omkring trafikale forhold og bekymringer. Det er forslag, som vi er gået videre med til kommunen på et møde afholdt i marts med henblik på at opfordre til tiltag, der kan forbedre trafiksikkerheden i området. Der vil omkring dette mere generelle punkt ikke være mulighed for at stille spørgsmål til kommunen – men det bliver der forhåbentligt på et kommende informationsmøde!
Agendaen for dette informationsmøde bliver derfor som følger:
1) Kort præsentation fra kommunen om byplanlægningen i Balle (udelukkende orientering) – ca. 20 min.
2) Orientering fra kommunen om omlægningen af Brokbjergvej / Center Nord/ krydsombygningen – ca. 45 min. Dette punkt er det primære emne på dette møde. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til netop emne.
3) Trafiksituationen i Balle: oplæg fra Balle Lokalråd. Lokalrådet vil referere fra møde afholdt med kommunen i marts omkring trafik i Balle generelt. Der vil blive orienteret om trafiktal og -prognoser for Balle (og hvordan sådan information søges frem), og de forslag til forbedring af trafiksikkerheden, som kommunen modtog fra lokalrådet, vil blive præsenteret – ca. 45 min.
4) Næste skridt – hvordan kommer vi videre?
Tilmelding er nødvendig, så vi har stole og forplejning nok til alle. I kan tilmelde jer via linket til facebook i begivenheden, eller via mail til: alleforballe@gmail.com senest dagen før mødet kl. 12.00